Constructa

I et innovativt samarbejde med bygherre, Langballe A/S har Constructa udviklet en særlig type betonflydebroer til brug i f.eks. lystbådhavne, som badebro eller lignende. Broerne består primært af ekstra agressiv beton, tilsat polystyren og en fiberblanding, som giver broerne en ekstrem styrke og holdbarhed. Faktisk så stor styrke og holdbarhed, at der tilbydes 30 års garanti og levetiden på flydebroerne estimeres til over 60 år.

Til at fastholde broerne har vi udviklet et forankringssystem med kraftige pælebeslag og jernpæle med plastrør, der fungerer både korrisions- og issikrende.

Når du bevæger dig ud på en af flydebroerne, vil det føles som at gå på fast grund. Dette skyldes dels den store bredde og vægtfordeling på broerne, dels et unikt udviklet sammenkoblingssystem, kaldet Solid Ground og fenderbjælkerne med kanaler på begge sider.

Flydebroerne er fleksible og kan til forskel fra en almindelig træbro på havnen flyttes til anden placering, og så har flydebroerne den fordel at de følger vandstanden og ikke oversvømmes ved højvande.

En ekstra detalje ved flydebroerne er, at de er produceret i mål, således at to broer af 15 m kan transporteres på én lastbil uden følgebil.


Projektet startede i 2015, hvor flydebroerne blev udviklet til Knudshoved havn. Admiral Marina, som havnen hedder er Nordeuropas største havn med et havnebassin på 343.000 kvm opbygget udelukkende af flydebroer på i alt 7.700 m. Langballe A/S har siden sat flydebroerne i produktion, og de kan nu betrædes i flere havne i landet.

Når tværfagligheden får vinger, når innovation langt forbi de rimelige forventninger!

Læs mere om flydebroerne her.