Constructa

Fra lukket og afvisende til åben og indbydende, en transformation af Super Brugsen i Gråsten. Den eksisterende butik på 2.800 m2 tilbygges nyt indgangsparti på 85 m2.

Super Brugsen i Gråsten er i dag som Brugsen er flest, placeret i en sammensat række af bygningskroppe af forskellig størrelse og udseende, med fokus udelukkende på salgsarealerne. I den skærpede konkurrence på dagligvaremarkedet ønsker bestyrelsen at gøre butikken mere synlig og indbydende i gadebilledet samt at få skabt større synlighed fra omkringliggende gennemfartsveje.

Vores arkitekts løsning af denne opgave er, en markering af hjørneindgangen med et højt glasparti med solafskærmning. Glaspartiet er udformet, så det i de mørke timer, kommer til at stå, som et lysende prisme, der udsender et diffust lys gennem de lodrette teglbaguettes, som beklæder bygningen. Teglbaguetterne er udformet som en bølge der leder hen mod indgangspartiet, men udover at være dekorative, så fungerer teglbaguetterne i dagtimerne som solafskærmning. Det store glasparti åbner butikken op mod omgivelserne og byder kunderne velkommen, samtidig med at det bringer dagslyset ind i salgsområdet.

Ved byggeriet er Constructa totalrådgiver for udbud i totalentreprise. Byggeriet startes op i april og forventes afsluttet i november 2019.