Constructa

Fredag den 15. december var der indvielse på Rødkærsbros nye børnehus, som Constructa har været totalrådgiver på fra start i 2015 til slut november 2017. Vi var med ved de indledende møder om ideerne og tankerne for et nyt fælles børnehus i Rødkærsbro. Vi arrangerede workshops omkring projektet med brugerne af huset, og vi udviklede huset, hvor behov og ønsker til bygningen smelter sammen med design og arkitektur under overskriften “Fællesskab og plads til det enkelte barn – Børnesus i nyt børnehus”. Derudover har vi haft byggeledelsen og styret projektet fra start til slut.

Det var en forventningsfuld og glad flok børn og voksne, som var mødt op for at fejre det nye børnehus.- Og at dømme efter bygherre, Viborg Kommunes vurdering af projektet og byggeprocessen var der udover åbningen af det nye børnehus, da også noget ekstra for os at fejre, nemlig en meget positiv bedømmelse af vores rådgivningsopgave på Bygge Rating. Bygge Rating er Byggeriets Evaluerings Centers værktøj til at vurdere rådgivere og entreprenørers arbejde på et ensartet grundlag. Ud fra evalueringen på Bygge Rating er Constructas rådgivning i sagen samlet set blevet vurderet til den højeste karakter, A, som betyder meget bedre end gennemsnittet, og det er vi naturligvis glade og stolte over.