Constructa

Til en grund på Mols har vores arkitekter tegnet dette skønne sommerhus.

Huset er disponeret, så det tilpasser sig den omgivende natur. -Det vokser nærmest ud af grunden med sit mos sedum tag og åbner sig op ud mod havet. De sekundære værelser er placeret omkring et stort fællesrum, der indeholder køkken og stue.

Mod havsiden og landsiden har fællesrummet store glaspartier, der giver sammenhæng mellem de to arealer og udsyn til havet på de dage, hvor det blæser for meget til at opholde sig på havsiden. På de rigtig varme dage kan der åbnes til begge sider, og vinden kan nedkøle huset.

De sekundære rum forskyder sig i forhold til fællesrummet og skaber forskellige opholdszoner.
Materialer er valgt ud fra, at der skal være så lidt vedligehold som muligt. På taget er der valgt en mos sedum beklædning, der beskytter tagpappet mod solens UV stråling, mens ydervægge beklædes med skiffer. Tagkanten udføres med zink. Terrasser etableres i hårdt træ, som er meget hårdfør og modstandsdygtig mod vind og vejr. Indvendig lægges der trægulve med undtagelse af toilet og bad, hvor der er klinker.