Constructa

På centralt beliggende grund ved indfaldsvejen i det sydøstlige Aalborg bygger ‘2014 Ejendomme’ nyt kursuscenter. Constructa har tegnet den nye bygning, som i sin form er enkel og i synergi med de omkringliggende patriciavillaer i området.

Det nye kursuscenter bygges i to plan og vil indeholde både mødelokaler med plads til 100 personer, opholdsfaciliteter, køkken og overnatningsmuligheder. Med den markante placering er der lagt vægt på, at huset skal fremstå åbent og imødekommende, og når man kommer kørende forbi på indfaldsvejen vil det være muligt at fornemme aktivitet i huset. Fra begge plan i huset er der adgang til opholdsområde ude, hvor udsigten over Aalborg kan nydes.

Byggeriopstart forventes medio 2018, idet bygherre afventer lokalplan. Aalborg kommune udarbejder med udgangspunkt  i projektet udviklingsplan og lokalplan for området.