Constructa

Efterspørgslen på at skabe sig en anderledes rolig og nærværende ferie, hvor familien finder ro og tid til at få oplevelser sammen tæt på natur og dyr, er blevet større. I en stadig mere presset hverdag for familier med småbørn og skolebørn, kan bondegårdsferien være et godt alternativ og pusterum i hverdagen. Et alternativ til charterferien med masser af aktiviteter eller bilferien med uendelige køer på motorvejen. På bondegårdsferien er der ro og tid til at slappe af og følge livets gang på gården – klappe køer, fodre, malke, høste, ride og køre traktor etc., som gavner familien ved at skabe ro og nærvær mellem børn og forældre.

Med familien på bondegårdsferie

Jacob Sjødahl, som til daglig arbejder som bygningskonstruktør hos Constructa valgte i foråret at tage sin familie med på bondegårdsferie. Valget faldt på bondegårdsferien for netop at skabe et pusterum fra hverdagen, opleve roen ved livet på landet og ikke mindst for at give sin halvanden årige datter ”en på opleveren”, som han udtrykker det. Jacob fortæller:

”Mine bedsteforældre havde en bondegård, og jeg kom ofte på ferie hos dem og elskede det. Jeg vil gerne give min datter nogle af de samme oplevelser på landet, som jeg havde.” -og han tilføjer – ”Min datter var netop begyndt at lære dyrenes navne, da vi skulle af sted, så jeg tænkte, at det ville stimulere hendes hukommelse at se dyrene og røre ved dem.”

Valget faldt på et B&B, hvor der var kig ned til kostalden fra et vindue i lejligheden:

”Det var virkelig et hit med det vindue – min datter brugte det som fjernsyn! Hun klistrede sig op ad vinduet, så snart vi var indendøre.”

Derudover fortæller Jacob om den gode kontakt med værtsparret, muligheden for at deltage i forskellige arbejdsgange på gården som f.eks. malkning og samtidig muligheden for at trække sig tilbage og være sig selv, som familie.

Bondegårdsferien var så stor en succes for Jacobs familie på tre, at de hurtigt derefter besluttede sig for at invitere hele familien – forældre og søskende med børn – med på bondegårdsferie den næstkommende ferie.

Bondegårdsferie bliver nu muligt for flere

Har du ligesom Jacobs familie lyst til at tilbringe ferien på en bondegård, så er der godt nyt. Inden for de næste par år bliver mulighederne for at tilbringe ferien på landet endnu større, idet den nye planlov som trådte i kraft den 15. juni 2017, giver større råderum for landmændene til etablering af ferieboliger. I omstillingen fra mindre landbrug til større bedrift, som har præget landbruget i en længere årrække, har mange landmænd måtte bygge større driftsbygninger, hvorfor de gamle utidssvarende bygninger ofte står ubrugt hen. Derfor har flere landmænd haft ønske om, at de ofte smukke gamle bygninger blev taget i brug til andre formål, som eksempelvis til ferieboliger eller B&B. Med den nye planlov åbnes der op for, at landmændene må bygge mere end 10 boliger, som ellers tidligere var maks. Landinspektør Søren Nørskov, Constructa kan berette om flere sager, hvor landmænd har ønsket at bygge et større antal ferieboliger og han kommenterer:

”Jeg er sikker på, at de nye regler vil få flere landmænd til at genoverveje skrinlagte projekter om at etablere ferieboliger og dermed skabe rammerne for bondegårdsferie på landet.”, siger Søren Nørskov, Constructa.

Constructa forventer, at den nye planlov vil sætte skub i byggeprojekter i landområderne gennem de næste år. Derved vil der blive endnu flere muligheder for at tilbringe ferien på landet, få et pusterum fra hverdagen og en masse gode oplevelser i naturen og tæt på bondegårdens dyr.

Kontakt os

Vil du vide mere om den nye planlov? – og eventuelt dine muligheder for at udvide landbruget med ferieboliger, så kontakt Søren Nørskov hos Constructa.

Søren Nørskov, byplanlægger

T: 2878 2791
E: son@constructa.dk


Fakta:

Planloven

Planloven sætter den overordnede ramme for arealanvendelse i Danmark, og er en vigtig faktor for vækst og udviklingsmuligheder i hele landet. Planloven er oprindeligt fra 1970’erne og har ikke været gennemgribende ændret siden 1992.

Bondegårdsferie

Vil du også gerne tage familien med på bondegårdsferie? – så læs mere om mulighederne for at komme på bondegårdsferie her.