Constructa

Helle Parken I/S opfører nyt boligområde beliggende naturskønt på Bakkeborg i det nordøstlige Silkeborg, ved Gødvad. Constructa har som totalrådgiver på projektet udarbejdet lokalplan og byggemodningsprojekt, skitseret og projekteret etagehusene samt stået for byggeledelsen på hele projektet fra start til slut.

Området består af tre veje med navnene Bakkeborgdalen, Bakkeborgtoften og Bakkeborgskoven. På de to første veje opføres boliger i to plan med 3 og 4 værelser på henholdsvis 110 og 127 kvm, mens der på Bakkeborgskoven opføres boliger på 140 kvm i ét plan. I alt 68 boliger i to plan og 28 boliger i ét plan. Halvdelen af de 28 boliger i ét plan udlejes, mens den halvdel, som grænser op til naturområdet og vandressouratet sælges. Foruden boligerne som opføres på Bakkeborg udstykkes 14 byggegrunde for enden af Bakkeborgdalen samt 8 langs Kalmarvej, som en del af  Bakkeborg-projektet.

Lidt udover det sædvanelige for projekter af denne størrelse udmærker alle boligerne på Bakkeborg sig ved at være udstyret med solceller på taget og varmepumpe ved udhus. Derved er boligerne delvist selvforsynende med energi og varme, hvilket gør boligerne særligt miljø- og energivenlige. Det betyder samtidig meget lave forbrugsomkostninger for beboerne.

De første beboere forventes at kunne flytte ind i deres nye boliger på Bakkeborg til foråret 2018.

Kontakt

Er du interesseret i at vide mere om det nye boligområde på Bakkeborg, så kontakt Nybolig Silkeborg, Frederiksberggade 14, 8600 Silkeborg på tlf. 8682 6600. Nybolig varetager udlejning og salg af boliger på de tre veje samt salg af udstykningerne på Bakkeborgdalen og langs Kalmarvej.

Du kan også følge byggeriet på Helle Parkens facebookside her og læse mere om Helle Parken på deres website her.

Bebyggelsesplan for Bakkeborg:

Situationsplan2_til CHK_Brochure med Kalmarvej                                  2017-04-03 View 4      2017-04-03 View 3