Constructa

Flere af de møder, vi har fulgt Martin i, som projektleder hos Constructa, har drejet sig om byggemodningsprojekter, som enten har været i opstartsfasen lige før forprojekt eller i forprojektet.

Et byggeprojekt består af et forprojekt og et hovedprojekt, og derefter starter byggeriet op. 

Forprojekt – en væsentlig del af projektlederens arbejde

I forprojektet, som også kaldes myndighedsprojekt, sættes de grove rammer for byggeprojektet i forhold til lokal- og kommuneplan. Når rammerne er klarlagt og godkendt af myndighederne, starter den egentlige projektering i hovedprojektet, hvor alle tegninger, beregninger og detaljer fastlægges, så byggeriet kan udføres.

”Hos Constructa starter vi byggemodningsprocessen med at få styr på nogle grundlæggende forhold, inden projektering i forprojekt går i gang. Vi afklarer, hvad der måtte være af fredninger på grunden f.eks. Kirkebeskyttelseslinier, skovbeskyttelseslinier etc. og får dem placeret. Derudover tager vi en forhåndsdialog med kommunen, som forprojektet starter op, for at afklare retningslinierne i lokalplanen og præcisere eventuelle utydelige passager i den.”, siger Martin.

-Dette kan have stor betydning længere hen i processen, idet uopdagede fredninger eller fejlfortolkning af lokalplan kan have stor indflydelse på bebyggelsen på grunden og give dyre forsinkelser i byggeprocessen. 

Projektlederens opgaver i forprojektet

I forprojektet skal projektlederen sørge for:

  • Planlægningen for teamet
  • Der er styr på sagsøkonomien
  • Bemanding ud fra leverancer
  • Koordinering imellem forskellige faggrupper – landskabsarkitekten, vejingeniøren og anlægsingeniøren, så hver enkelt faggruppe får udført deres del af projektet rettidigt.
  • Dialog med bygherre, ledningsejere, myndigheder og kommune
  • At der bliver udført en byggemodningsaftale imellem ledningsejer og bygherre.
  • Udstykningsprincip: Projektlederen sørger for at der oprettes en matrikulærsag, som betyder at hver enkel bolig skal kunne udstykkes. Denne tilladelse har forsyningen behov for i forhold til projekteringen.
  • Afklaring omkring LAR – Skal vi selv varetage LAR, skal der søges om nedsivningstilladelse og have det godkendt af kommunen i forprojektet.
  • Styr på kloakprojekt, regnvand og spildevandshåndtering
  • Sikre at kommunen godkender udstykningsplan og vejprojekt.

Alt sammen opgaver, som skal udføres, for at der kan ansøges om byggetilladelse, og før Constructa kan gå videre med den egentlige projektering i hovedprojektet. Når hovedprojektet er klar og entreprenøren fundet, går byggeriet igang, og byggelederen overtager koordineringen og ledelsen af byggeriet.

 Martins arbejde som projektleder

Martin er i sit job som projektleder særligt glad for kontakten med kunden og myndighederne. Derudover kan han godt lide den overordnede koordinering med alle interessenter i projektet:

”Der er en hel del opfølgning i løbet af et projekt, hvor det gælder om hele tiden at sikre, at delopgaver løses til tiden, så processen ikke forsinkes. Det befinder jeg mig godt med.”, siger Martin om sit job.

Det er også projektlederens ansvar at sørge for at økonomien og dermed budgettet overholdes samt at alle deadlines overholdes.

I Martins tilfælde har jordarbejdet og rådgivningen omkring geoteknik en stor interesse, idet han med sin baggrund som ingeniør er uddannet indenfor området. Det har samtidig også en fordel for ham, fordi han med sin erfaring med geoteknik kombineret med sit kendskab til bygherres holdning, kan tage visse beslutninger, så processen skubbes hurtigere fremad. 

Projektlederens andre opgaver

Foruden byggemodningsprojekter kan en projektleder også varetage opgaver som kloakprojekt, vejprojekter, kanaliseringsanlæg (svingbane), anlæg af rundkørsel eller LAR-projekt omkring nedsivning af regnvand m.fl.

En anden type opgave, som lander på projektlederens bord, er udførsel af udbudsprojekter og kontrahering med entreprenører.

Læs mere om Constructa og vores rådgivningsområder her.