Constructa

I over 10 år har Constructa A/S Rådgivende Ingeniører og Arkitekter rådgivet om byggeri i hele landet. Tim Lykke Jensen har de seneste 3 år været en del af Constructa først som markedschef og det sidste år som adm. direktør, hvor han har haft en væsentlig rolle som dirigent i organisationen og udviklingen heraf.

Constructa er vokset betydeligt og har nu afdelinger i både Horsens og Roskilde samt hovedkontoret i Silkeborg, ligesom Constructa har udviklet sig fra ejerleddet til professionelt værdiledet virksomhed.

Tim Lykke Jensen vurderede, at der i Constructa er brug for nye kompetencer i direktionen. Som følge heraf er Tim Lykke Jensen trådt tilbage og har overladt dirigentstokken til en ny adm. direktør, der kan bringe Constructa videre i årene fremover. Bestyrelsesformand Henrik Enegaard Skaanderup og bestyrelsen har derfor igangsat rekruttering af den nye dirigent, der kan overtage ledelsen af Constructa. Ind til den nye adm. direktør er fundet konstitueres økonomichef Torben Bloch Pedersen som adm. direktør.

Tim Lykke Jensen                                                      Torben Bloch Pedersen